Har du nogensinde overvejet et kviklån? Så er du faktisk ikke alene. For mange danskere tager faktisk et kviklån fra tid til anden. Overraskende nok så er antallet af kviklån der bliver taget også stigende.

Men faktisk kan det have store konsekvenser for både dig og din privatøkonomi, hvis du som mange andre vælger at tage et kviklån.

I dette blogindlæg tager vi et kig på hvorfor du skal holde dig lang væk fra lånetypen – pånær hvis du er helt sikker på hvad du gør.

Du tænker måske at jeg modsiger mig selv, men faktisk kan der være ret gode grunde til at tage et kviklån – men mere om det senere. Lad os først tage et kig på hvorfor du som oftest bør undgå lånetypen.

Grunden til at du skal lade være

Mange tager desværre kviklån til at købe tøj, sko og jeg ved ikke hvad. Men det er ikke ligefrem den bedste idé i verden.

Det er derfor heller ikke svært at forstå, hvorfor det også er lidt af et politisk puslespil, at finde ud af hvordan man bedst regulerer lånetypen.

Kviklån har nemlig en høj ÅOP (også kendt som årlig omkostning i procent). Oversat til almindelig dansk betyder det egentlig bare, at det er dyrt at have kviklånet i lang tid.

Desværre er det her, at det typisk går galt for folk. Folk der optager kviklån får dem ikke altid tilbagebetalt i løbet af én måned. Og så bliver det pludselig meget dyrt at have taget et kviklån. Fordi ret hurtigt vil den høje ÅOP gå hen og spise en nærmest urimelig stor del i renter.

Grunden til at de fleste bør undgå kviklån er egentlig at de uden nødvendigvis at være klar over det “misbruger” lånetypen til ting som den ikke er beregnet til at blive brugt som – nemlig som et langsigtet lån. Det er derfor at det bliver så pokkers dyrt for folk der ikke får tilbagebetalt deres kviklån.

Gode grunde til at tage et kviklån

Selvom det som oftest er en rigtig, rigtig, rigtig dårlig idé at tage et kviklån, så er der også tidspunkter hvor lånetypen er god.

Forestil dig en situation hvor din vaskemaskine pludselig går i stykker, og at du ikke lige har fået lagt penge til side. Det er en super irriterende situation, for som de fleste har du nok også brug for rene underbukser. Møntvaskeriet rundt om hjørnet er desværre også konkurs, så det kan du desværre ikke bruge længere.

Men hvad gør du så, hvis du først får en lønseddel om 30 dage?

Jo, du kan jo prøve at spørge familiemedlemmer og venner om de måske kan hjælpe. Men kan de ikke det, så kan du også ty til et kviklån – og det er her lånetypen får sin berettigelse. Det er nemlig ikke alle der har et netværk eller muligheden for at undgå at tage et lån, hvis uheldet er ude.

Sørg blot for kun at benytte dig af lånetypen, hvis det bliver absolut nødvendigt. Og få så lavet en økonomisk buffer, hvis du ikke allerede har det. Det er den nemmeste måde at undgå at komme til at stå i en situation hvor et kviklån kan blive nødvendigt!

For rigtig mange danskere ligger det at investere rigtig langt fra dem. Det er noget mange mener at banken bedst klarer – men det vil jeg blandt andet på denne blog gøre op med.

Men med den digitale udvikling er der også sket meget på investeringsområdet – det er ikke længere bare jakkesætsklædte mænd med aftagende hårvækst der kan investere.

Nu om dage kan alle over 18 faktisk sende sine penge på arbejde. Og faktisk er der en del måder hvor du nemt kan komme i gang med at investere dine penge.

1. Aktier

Det som folk typisk forbinder med investering er aktier. Men det kan for mange også virke som uoverskuelig opgave at sætte sig ind i hvordan man investerer i aktier. Dog er det super nemt. Og faktisk behøver du ikke at kunne analysere en aktie for at få det til at fungere – det viser meget research i hvert fald.

Den nemmeste måde at investere i aktier er nemlig igennem indeksfonde og såkaldte ETFer. Her får du en masse aktier i én investering, og alligevel viser studier at det er en bedre investering end at købe og sælge enkeltaktier – smart ik?

Begynder du at investere i aktier skal du dog være opmærksom på at det er en langsigtet investering. Det er nemlig ikke urealistisk at din investering falder med 50% kortsigtet. Men på den lange bane er aktieinvestering noget af det med det højeste historiske afkast.

2. Obligationer

Det næste folk tænker på med hensyn til investering er ofte obligationer. Disse anses ofte som en lidt sikrere investering en aktierne – men de har også et lavere afkast.

Ingen investering er dog sikker, og det er obligationsinvestering altså heller ikke.

3. Crowdlending

Et nyere skud på stammen over måder at investere på er crowdlending. Her låner du basalt set dine penge ud til folk der har brug for pengene til ejendomsprojekter m.m.

Fordelen ved denne type af investering er at du typisk kan vælge at investere 50-100 kroner i mange forskellige projekter. Det er altså nemt at komme i gang med, og afkastet er typisk også højt.

4. Kryptovaluta

Du har nok hørt om Bitcoin. Hvis ikke så er det en form for digital valuta, som mange har spekuleret i prisen på. En del har også tjent styrtende på det. Vær dog opmærksom på at kryptovaluta på nuværende stadie er mere spekulation end investering.

5. Ejendomme

Ejendomsinvestering er en meget klassisk investering. Den kræver dog lidt mere kapital end mange af de andre. Men at købe huse og leje dem ud har historisk set aldrig været en hel dum ide. Det kunne derfor godt være at du skulle overveje at blive ejendomsinvestor?

De fleste gaber når man nævner ordene budget og budgetkonto. Men faktisk er det en utrolig god ting at have begge.

Selv fortryder jeg ikke at have lavet en budgetkonto tidligere – den har nemlig hjulpet mig til at få flere penge mellem hænderne.

En budgetkonto er egentlig bare en konto hvor man overfører et månedlig beløb til. Det beløb er bestemt ud fra de faste udgifter du har i løbet af et år, og så selvfølgelig divideret med 12.

Det er så fra budgetkontoen at ens faste udgifter betales fra.

Grunden til at jeg siger at det er en super god ide at have en budgetkonto, er at den giver dig et enormt godt overblik over de faste udgifter du har.

Når du har fået overblikket over det du bruger penge på, så er det også nemmere at optimere sine finanser ud fra det.

Eksempelvis kan du årligt tage et tjek over dine udgifter. Hvis nogle af dem kan minimeres, så er der mange penge at spare på den lange bane. De penge er jeg overbevist om at du ved hvordan man bruger bedre end på faste udgifter til telefonregningen m.m.

I dag vil jeg gerne give dig nogle gode tips til din privatøkonomi, som kan gøre dit liv nemmere. God læselyst 😉

1. Lav et budget

Det første tip jeg vil give er at lave et budget. Det er simpelthen en af de absolut bedste måder at få et overblik over sine penge. Med et budget kan du se hvor dine penge kommer fra, og ikke mindst hvad de rent faktisk går til.

Vil du være lidt ekstra god, så opret også en budgetkonto. Dengang jeg selv gjorde det lettede det virkelig – min privatøkonomi kørte nu nemlig på autopilot.

2. Invester dine penge

Mit næste råd er at du skal begynde at investere dine penge. Det mener jeg virkelig. Ved at investere dine penge kan du nemlig senere i livet købe endnu mere luksus (eller toiletpapir) end du kan nu.

Mange tror at det er svært, men det er det faktisk ikke. Søg blot lidt på Google, eller snak med din bankmand – så kan du være i gang om et par dage!

3. Husk at sikre dig (men ikke for meget)

Mange glemmer forsikringerne, men endnu flere overforsikrer sig selv. Husk at forsikringsselskaberne tjener godt på at forsikre folk. Så sørg for at forsikre dig ud af de ting du ved du ikke nogensinde vil kunne betale dig ud af – men drop nu forsikringerne af din iPhone 😉

4. Sælg din bil

En bil kan være fantastisk. Men faktisk behøver langt de fleste ikke en bil. Gør det til en udfordring for dig ikke at bruge bilen i et par uger. Kan du det, så er der rigtig mange penge at spare ved at sælge den. De penge du sparer kan du jo så bruge på rejser, tøj, middag med kæresten osv.

5. Find et bijob

Mangler du penge er et bijob en rigtig god måde at booste din årlige indtjening. Desuden kan det også være sjovt at prøve kræfter med noget nyt fra tid til anden. Her er et bijob en super god idé!