Derfor bør du have en budgetkonto

5 måder du kan begynde at investere

For rigtig mange danskere ligger det at investere rigtig langt fra dem. Det er noget mange mener at banken bedst klarer – men det vil jeg blandt andet på denne blog gøre op med.

Men med den digitale udvikling er der også sket meget på investeringsområdet – det er ikke længere bare jakkesætsklædte mænd med aftagende hårvækst der kan investere.

Nu om dage kan alle over 18 faktisk sende sine penge på arbejde. Og faktisk er der en del måder hvor du nemt kan komme i gang med at investere dine penge.

  1. Aktier

Det som folk typisk forbinder med investering er aktier. Men det kan for mange også virke som uoverskuelig opgave at sætte sig ind i hvordan man investerer i aktier. Dog er det super nemt. Og faktisk behøver du ikke at kunne analysere en aktie for at få det til at fungere – det viser meget research i hvert fald.

invester

Den nemmeste måde at investere i aktier er nemlig igennem indeksfonde og såkaldte ETFer. Her får du en masse aktier i én investering, og alligevel viser studier at det er en bedre investering end at købe og sælge enkeltaktier – smart ik?

Begynder du at investere i aktier skal du dog være opmærksom på at det er en langsigtet investering. Det er nemlig ikke urealistisk at din investering falder med 50% kortsigtet. Men på den lange bane er aktieinvestering noget af det med det højeste historiske afkast.

  1. Obligationer

Det næste folk tænker på med hensyn til investering er ofte obligationer. Disse anses ofte som en lidt sikrere investering en aktierne – men de har også et lavere afkast.

Ingen investering er dog sikker, og det er obligationsinvestering altså heller ikke.

  1. Crowdlending

Et nyere skud på stammen over måder at investere på er crowdlending. Her låner du basalt set dine penge ud til folk der har brug for pengene til ejendomsprojekter m.m.

Fordelen ved denne type af investering er at du typisk kan vælge at investere 50-100 kroner i mange forskellige projekter. Det er altså nemt at komme i gang med, og afkastet er typisk også højt.

  1. Kryptovaluta

Du har nok hørt om Bitcoin. Hvis ikke så er det en form for digital valuta, som mange har spekuleret i prisen på. En del har også tjent styrtende på det. Vær dog opmærksom på at kryptovaluta på nuværende stadie er mere spekulation end investering.

  1. Ejendomme

Ejendomsinvestering er en meget klassisk investering. Den kræver dog lidt mere kapital end mange af de andre. Men at købe huse og leje dem ud har historisk set aldrig været en hel dum ide. Det kunne derfor godt være at du skulle overveje at blive ejendomsinvestor?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor bør du have en budgetkonto